Projekt halmballehus  Rågeleje

Baune-åsen 16  matr. 8æ

 

Bygherre:

Julius Børgesen

 

120m2 beboet areal + 45m2 garage/udhus i

forlængelse af hovedhus

 

Jurakalkmørtel pudset halmhus

Let spærkonstruktion med ståltag

Finsk masseovn og solvarme som primære varmekilder

Traditionelt beton randfundament med hele blåmuslinger som kapillar-brydende lag og gulv isolering

 

 

 

 

indholdsfortegnelse.

 

Indledning                                                         s. 3                     

Halmhusets historie                                          s. 5

 

beskrivelse af rågeleje projektet:

   vinduer og dør forankring + gulve/lofter    s.10

   specielle forankrings principper for bærende              

   halmhuse                                                         s.11

   facader og gavle                                             s.13

   finsk masseovn med varmvandsspiral i       s.14

   kom m. solvarme

 

rågeleje projektet i forhold til brs-98:

   vedr. brand                                                     s.15

   vedr. bæreevne                                               s.16

   vedr. isolering                                                 s.19

   vedr. ventilation og indeklima                      s.20

   vedr. vådrum                                                  s.21

  
Indledning.

 

Min interesse for alternativt byggeri startede allerede i starten af min læretid da jeg satte min første plastdampspærre op.

Jeg spurgte derefter; jamen så kan huset jo ikke ånde. Det må det heller ikke, var svaret.

Dampspærrer i et hus er principielt helt forkert, men med nutidens bygge materialer og isolerings krav er den svær at komme udenom.

Nutidens tætte huse er en trussel mod et godt indeklima, resultatet ses i et stadigt stigende antal mennesker med forskellige luftvejslidelser. Skoler og børnehaver bliver lukket pga. skimmelsvamp og der snakkes i krogene om byggesjusk , men er synderen måske i virkeligheden ikke den  bygnings reglementerede dampspærre? Når man propper mennesker sammen som burhøns i hermetisk tætte kasser må det sgu gå galt, det er det er da logik for de førnævnte fjerkræ.

På  daværende tidspunkt havde jeg endnu ikke hørt om halmhuse og mente at bjælkehuse var den eneste vej til et godt indeklima. men i slutningen af min læretid kom en af mine lærere på Hillerød Tekniske Skole og viste mig billeder fra halmhuse og gav mig internet adressen http://www.dr.dk/halmhusetsom skulle vise sig at ændre mit syn på byggefaget radikalt.

I starten var jeg meget skeptisk overfor halmhuse , specielt vedrørende brand, råd og bæreevne. Så jeg besluttede mig for at undersøge det nærmere, først via diverse links fra DR’s hjemmeside og siden købte jeg en del bøger om emnet bla. Build it with bales af Matts Myhrman, Halm som bygge materiale af Rolf Jacobsen (norsk arkitekt og halmhusbygger ) plus en del andre.

Efter en del research på emnet plus det faktum at af de første halmhuse som blev bygget på Nebraskas barske sletter  omkring 1890 er der stadigt nogle som stadigt er i fint stand, gjorde mig overbevist om holdbarheden på dette lidt særprægede byggemateriale. Jeg har siden hen meldt mig ind i  Landsforeningen for Økologisk Byggeri  LØB, hvorigennem jeg har mødt en del mennesker der har praktisk erfaring med halmhuse og fået  afkræftet de sidste fordomme vedr. halmhuse.

Specielt var jeg meget skeptisk når det galt brandsikkerheden, men efter at have set Halmhuset på tv med Steen Møller røg den sidste tvivl. Læs mere om brandtesten i kapitlet om brand.

Halmens kemiske opbygning minder med sin celloluse struktur utroligt meget om træ og tåler derfor nogenlunde de samme fugt påvirkninger før råd og skimmelsvamp viser deres indtog, men pga. de luftfyldte fibre kan halmen dog ikke tåler kraftig fugt påvirkninger over længere tid, hvorfor dette må tages i betragtning i byggeperioden. Alm. fugtigt vejr og slagregn er intet problem, men overdækning mod  store mængder direkte regn fra oven  er helt essentiel da kraftig vand indtrængen i ballerne ovenfra vil starte en forrådnelses proces før halmen kan nå at afgive fugten igen. Men tages der modforanstaltninger mod dette  er halm et bygge materiale på linie med mange andre, med den forskel at det er behageligere at arbejde med og bo i end de fleste andre plus det faktum at det er billigere og mere skånsomt mod miljøet.

Netop  de miljømæssige faktorer og den behagelige omgang med materialet som håndværker ligger bag min int. for halmen som byggemateriale.

Kan det lade sig gøre at bygge huse uden brug af mineraluld, dampspærre og trykimprægneret træ?

Ja men indtil nu har alternativt og økologisk byggeri været ensbetydende med højere priser og der er bla. der at halmbyggeriet har sin berretigelse.

Det åbner mulighed for en lille revolution indenfor byggebranchen for de håndværkere der har fremsynet og interessen til at kaste sig ud i dette ”nye byggemateriale”. ”Nye” fordi ideen med at bygge med halmballer faktisk er over 100 år gammel, men genopdaget i USA for ca. 20 år siden og i Danmark startede det så småt for 5-6 år siden.

Halm har i sammenligning med traditionelle danske byggematerialer følgende fordele:

- Mere miljørigtigt.

- Billigere.

- Bedre indeklima.

- Kortere byggetid.

- Bedre isoleringsværdi ( HSB s. 38-39, IMFHB s. 3, TSBH s. 25-26 ) sammenlignet med bygnings reglementets minimumskrav.

 

Min viden om halmballe byggerier baserer sig på både praktisk og teoretisk viden idet jeg har været frivillig medhjælper på halmhus projektet Munksøgård lidt udenfor Roskilde og  ansat som tømrer/halmhusbygger på projekt Thors hammer ved den økologiske landsby ved Thorup.

Derudover har jeg haft kontakt til Steen Møller og Lars Keller, sidst nævnte regnes for at være en af de personer der har den største praktiske og teoretiske viden om halmballe byggeri herhjemme.

Den teoretiske viden har jeg fra de førende bøger om emnet (halmbygger bibler om man vil) såsom Build it with bales af Matts Myhrman og S. O. MacDonald, The strawbale house af Steen, Steen og Bainbridge og Halm som byggemateriale af den norske arkitekt og halmhusbygger Rolf Jacobsen, div. blade og publikationer som f. eks det amerikanske blad The last straw, Internettet og selvfølgelig Steen Møllers Halmhuset på tv.

 

Halmballebyggeri åbner mange muligheder for varierende typer af byggeri med anderledes opvarmnings principper. Jeg syntes personligt at ideen med et billigt økologisk lavenergi-typehus med  finsk masseovn m. kobberspiral til varmtvand  i kombination med solvarme er en spændende mulighed.

 

Halmhusets historie.

halm som byggemateriale er en gammel opfindelse som strækker sig flere hundrede år tilbage, men det var i kølvandet på den industrielle revolution at man begyndte at bygge med halmballer, nemlig efter at de første ballepressere så dagens lys i slutningen af det 1900 århundrede.

De første huse menes at stamme tilbage fra ca. 1890, men det var egentligt først da den nordvestlige del af Nebraska blev åbnet for nybyggere i 1904 at teknikken egentlig kom i brug. Det var på disse barske sletter kaldet Nebraska Sandhills at nybyggerne begyndte at bygge med halmballer i mangel på andre materialer ( HSBM s14 )( TSBH s3 ). Det viste så snart at det som man troede var et materiale til at bygge  midlertidige huse og stalde med var fortrinligt til permanente bygninger og snart byggede man på livet løs og nogle af disse ca. 100 år gamle bygninger står i fin stand den dag i dag (HSBM s14)( TSBH S3-13 ).

Også andre steder f.eks. North-Dakota er der rapporteret om et relativt stort antal halmbyggerier fra starten af dette århundrede, bygget fortrinsvis af nordiske emigranter.

Husende blev bygget med halmballerne som bærende væg, ovenpå lagde man et let tag og de blev pudset ind og udvendigt. Denne bygge metode med selvbærende vægge har bevist sin holdbarhed gennem snart hundrede år og kaldes for ”Nebraska style ” eller bare Nebraska metoden.

Det er denne metode som jeg finder specielt spændende da den åbner muligheder for billigt og hurtigt at bygge typehuse, sommerhuse osv. kun lidt hæmmet af metodens begrænsninger som f.eks. let tagkonstruktion og overdækningen i byggeperioden som man slipper for hvis man laver en bærende konstruktion af andre materialer.

 

Det ældste dokumenterede halmhus blev bygget i 1886-1887 som en 1 rums skolebygning( TSBH s3-4 ).

1903 byggede familien Burke deres hjem nær Allience, Nebraska ( se foto s7 midt) som de fra flyttede 1956 og huset står stadigt den da i dag, dog noget forfaldent da det ikke har været beboet siden, det kan lige tilføjes at det stod uden pudslag de første 10 år( TSBH s4-5).

 

I USA er halmhusbyggeriet så omfattende at der i nogle stater er lavet officielle byggeforskrifter og flere stater følger trop, en udvikling som jeg savner i lille Danmark, men det er min overbevisning at dette kun er et spørgsmål om tid før de danske halmbyggere får officielle retningslinier at bygge efter.

 

 

 

Ovenstående foto er fra amerikansk selvbærende  halmhus bygget 1908. Nebraska

 

I Canada er der også opstået et nyskabende miljø for halmbyggere med andre løsninger end de amerikanske. Flere af disse huse er selvbærende, og der er udført målinger af brand; fugtighed og styrke. Der er endda bygget kældervæge af halm.

 

I Frankrig bruger man en metode de kalder Matrix hvor man bruger ballerne som en slags mursten med mørtel fuger på alle kanter. Metoden bruges sjældent udenfor  Frankrig.

 

I Norge bliver der også bygget halmhuse med arkitekten, forfatteren og halmhusbyggeren  Rolf Jacobsen som en af hoved kræfterne.

Norges ældste halmbygning er en selvbærende garage fra 1950´erne som stod uden pudslag de første 10 år , indtil ejeren mente at det ville se pænere ud med puds på        ( HSBM s22 ).

 

I Europa er der dannet en halmbygger forening som hedder Straw Build Europe, med kontakt personer i hvert land, men denne forening er kun en blandt mange.

Det er umuligt at vide alt om halmhus projekter i Europa da der ikke er nogen egentlig central styring af disse mange græsrods organisationer, men i de fleste  lande er der bygget halmhuse eller byggerier under projektering, England, Skotland, Tyskland, Holland, Frankrig, Danmark, Sverige, Finland osv.( HSBM s14-28 ).

 

 

 

 

Side 7  øverst: Fawn Lake Ranch, Hyannis, Nebraska, bygget mellem 1900-1914. Selvbærende bemærk  den udnyttede tag etage.  Huset bebos den dag i dag.

 

Side 7 midt: Familien. Burke´s hus, Allience, Nebraska, 1903. Selvbærende. Ubeboet siden 1956.

 

Side 7 nederst: Martin Monhart´s hus, Arthur, Nebraska, 1925. Selvbærende Bemærk den udnyttede tag etage med kvist på. Bruges i dag som familie museum.

 

 

 

 

 

Side 8 øverst: Kirke, Arthur, Nebraska, 1928. Selvbærende.

 

Side 8 nederst: Burritt Museum, Huntsville, Alabama 1938. Ikke-bærende.

Halm isolering i vægge.

 

I Danmark er mange halmbyggere organiseret i landsforeningen for økologisk byggeris faggruppe for ler og halmbyggeri http://www.eco-net.dk/halmbyg

halmballebyggeriets fordele blev først opdaget i norden i 1970´erne, dog forsvandt interresen  efter et par år for igen at blomstre op igen de seneste år; specielt efter Steen Møllers hus på tv.

Her er i landet er der stor int. for halmballe byggeri blandt selvbyggere, men desværre har det ikke udmøntet sig nogen  større projekter fra professionelle håndværkeres side, tværtimod er materialets muligheder blevet mødt med ligegyldighed og i nogle

tilfælde nærmest latterliggørelse fra den etablerede industris side.

 

Problemet er den store konservatisme og skepsis der hersker i branchen, jeg er dog ikke et øjeblik i tvivl om at hvis først der bliver bygget nogle huse af håndværkere, vil det skabe en int. i branchen specielt når det  viser sig at disse huse sagtens kan måle sig med konventionelle huse og endda overgår disse på mange punkter så som bla . pris, indeklima, isoleringsværdier osv.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Beskrivelse af rågeleje projektet:

 

   Vindue og dør forankring + gulve/lofter.

Da det er meget besværligt at fastgøre vinduer og døre direkte i halmen, har jeg valgt at lave en fast ramme i tømmer med træbeton på bagsiden vendende ind med halmen.

Træbetonen fungerer både som brandsikring og til fastgørelse af armeringsnet og pudslag.

Rammen fastgøres til halmen med 50 cm lange rundstokke og der monteres et dobbelt hjørnekryds for at modvirke skævvridning af rammen under nedspænding af topremmen.

Herefter kan døre og vinduer monteres på traditionel vis.

 

 

Billede ovenfor er en simpel illustration af fastgørelsen af vinduer og puds armering

 

Gulvene laves ikke som traditionelle trægulve, i stedet har jeg valgt at lave et hårdt stampet lergulv der lægges ovenpå de 50 cm blåmuslingeskaller og armeres med halmstrå og hørskærver, derefter fin spartles med en ler/sand/linolie/trætjære blanding for at give en slidstærk og fleksibel overflade.

Ovenpå dette lægges en tyk gulvpap og til sidst et tykt gulvtæppe af god kvalitet.

Den færdige gulvkonstruktion fremstår dermed velisoleret, sikret mod sprækker og lukket for fugt og radon opstigning.

 

Lofterne laves ved at der monteres voliere net på undersiden af spærene, halmballer presses derefter ned mellem spærene og mod voliere nettet, derefter pudses loftet nedefra med jura kalkmørtel.

Voliere nettets ( også kaldet minknet )  formål er trædesikkert underlag i byggeperioden, afstandsstop for halmballerne, puds og brandarmering.

På oversiden af halmballen pudses med lermørtel armeret med halmstrå, så at der også er brandsikret oppe på loftet.

Enkelt og billigt!

Se vedlagte tegningsmateriale.

Specielle forankrings principper for bærende halmhuse.

 

Et selvbærende halmhus kræver en solid forankring af væggene, gående fra fundamentet og op til topremmen for derigennem at sikre tagets forankring.

I fundamentet nedstøbes 16 mm galvaniserede gevindstænger der forlænges efterhånden som muren bliver højere.

Gevindstængerne sættes med en afstand af max 150 cm kun afbrudt af vinduer og døre. Ydermere nedstøbes der også armerings jern med en indbyrdes afstand af max 60 cm og med en højde på ca. 30 cm. Disse holder første skift  af halmballer i et jerngreb og de følgende skifter spiddes til de underliggende halmballer med armeringsjern.

Se underliggende illustration.

 

 

Alle ballerne lægges i forbandt og armerings jernene presses ned gennem ballerne således at hver balle gennemgås af 2 jern max 20 cm fra enderne.

Murens højde bliver efter komprimering ca. 2,5 meter og ingen af murene overskrider

de max længder fastsat for selvbærende halmhuse.

Hjørnerne fastgøres med bukkede armeringsjern, denne metode bruges på samtlige baller i hjørnerne, foruden at der vil være et gennemgående jern lodret.

 

 

 

Vindtræksbånd monteres ikke i murene på et halmhus, da det har vist sig at de kun skaber problemer idet at i en mur af et så fleksibelt materiale som halmballer uværgeligt vil arbejde en lille smule og vindtrækbåndende vil derefter få pudsen til at revne med dertil hørende udbedringer, evt. vandindtrængen osv.

Desuden er en færdig halmmur utrolig stabil overfor  påvirkninger fra både oven og sideværts pga. fleksibiliteten, komprimeringen, de mange lodrette armeringsjern og det tykke pudslag, selvfølgelig bliver tagkonstruktionen afstivet efter forskrifterne.

Hvis der stilles krav om vindtrækbånd i murene vil jeg efterkomme det, men jeg tror det vil meget uklogt at bruge dem i en halmmur.

 

Så selvom at halmballe byggeri adskiller sig fra traditionel dansk byggeskik, tror jeg at det kun er et spørgsmål om tid før det bliver et helt ”stuerent” byggemateriale.

 

Se kapitlet om bæreevne for flere detaljer vedr. selve konstruktions principperne.

Se evt. også BES s142-152, der er det officielle californiske bygnings reglement for halmballehuse, selvbærende som ikke bærende.

Et lign. reglement savnes i Danmark da det ville lette arbejdet betydeligt for bygherren, specielt bruges der meget tid på at dokumenter hvert enkelt byggeri, tid der kunne spares hvis der fandtes et specifikt halmbygger reglement, som f.eks. i Amerika hvor halmbyggeri er meget mere udbredt.

 

 

Facader og gavle.

Facaderne vil blive pudset med 3-5 cm jurakalkmørtel, da det har vist sig at lermørtel kræver megen vedligeholdelse på de første udsatte 30-40 cm over jord niveau.

Det problem er der nogle der løser ved at bruge kalkmørtel den første meter og dernæst lermørtel, men der mener jeg at så kan man lige så godt tage konsekvensen af det danske klima og bruge kalkmørtel på hele muren.

Jura kalken er kendt for sin store styrke kombineret med en smidighed og vil derfor være det bedste valg til et fleksibelt underlag. Cement er derimod ikke egnet til det danske klima pga. sin ringe evne til ”ånde” og pga. sin manglende smidighed et dårligt valg til en halmballemur. Udfra et miljø hensyn er cement også et kritisabelt materiale, da det er meget energikrævende at fremstille og med samfundets ringe satsning på alternativ energi, må man desværre se i øjnene at energi er lig forurening!

 

Der laves en armering midt i pudslaget med kyllingenet der fastgøres på trædyvler banket ca. 30 cm ind i halmballerne.

Se illustrationen i afsnittet om vindue og dør forankring, og det vedlagt tegningsmateriale.

Pudslagende afsluttes med et lag gul indfarvet mørtel.

 

Gavlene laves som traditionel 1 på 2 beklædning af fyr eller lærketræ.
Finsk masseovn og solvarme som primære varmekilder.

 

Valget af primære varmekilder faldt på en finsk masseovn i kombination med solvarme da det er en både økonomisk og miljø rigtig løsning.

Masseovnen er dyr i anskaffelse, men er billig i drift da den kun kræver en daglig fyringsperiode på 1-2 timer, desuden er forbrændingen meget ren med dertilhørende ringe miljøbelastning.

En masseovn kræver omtanke ved placering så varmespredningen er optimal, ligeledes kræver den et velisoleret hus hvis man vil nøjes med en daglig fyring, men da en halmballe mur har en isolerings værdi der modsvarer næsten 300 mm mineraluld er kombinationen oplagt.

Hvis man indstøber en kobberspiral i ovnen har man oven i købet varmt vand.

Solvarmen er til varmt vand de sommerdage hvor masseovnen vil være for varm at bruge.

Der vil blive monteret en vekselanordning så at masseovnen og solvarmen kan supplere hinanden i daglig drift, hvordan man i praksis gør vil jeg overlade til en fagmand, så det kan jeg ikke beskrive detaljeret på nuværende tidspunkt
Rågeleje projektet i forhold  brs-98:

 

Vedr. brand.

Noget af det første de fleste tænker på når man siger ordet halmhus er brand.

Er det ikke et meget brand farligt hus at bo i?

Nej faktisk er halmhuse væsentligt mere brandsikre end træhuse!

Der er ikke foretaget nogen officielle brand test herhjemme. Det tætteste man kommer en officiel test er den Steen Møller foretog på tv , overvåget af en måbende forsikrings mand.

Resultatet var at en pudset halmvæg ikke lod sig provokere til brand, selv ikke efter at der mekanisk var fjernet puds og gasflammen rettet direkte mod den blotlagte halm.

Overraskende resultat!

Nej egentlig ikke, en af  bygnings reglementets definitioner på en klasse A brandbeklædning er 13mm puds på rør, og da et typisk halmhus har 20-30mm puds indvendigt og 30-40mm udvendigt lever det mere end rigeligt op til kravene i bygnings reglementet.

Hvis rigtigheden af dette betvivles er jeg selvfølgelig villig til  at foretage en lignende test sammen med en bygge sagkyndig hvis dette kræves.

Fransk bygningsreglement godkender i øvrigt 30mm puds som 60 minutters brandbeskyttelse!

 

Resume brandtest fra Halmhuset på tv med Steen Møller.

Under brandtesten,  som i øvrigt blev overvåget af en forsikringsmand med henblik på senere brandforsikring; blev en lerpudset halmballe udsat for en gas flamme på ca. 900 grader med ca. 20 cm afstand. De første 30 min. gik og lerlaget blev mørkere men ingen store revner eller brand. Efter den første halve time uden brand eller bare det der lignede, blev Steen Møller utålmodig og bankede lerlaget væk og rettede flammen direkte mod den  blotlagte halm og resultatet var forbløffende; branden udeblev . Der kom lidt gløder i starten, men de udviklede sig ikke yderligere da asken lukkede for ilttilførslen, efter ca. 10 min. med flammen direkte mod halmen, slap gassen op og resultatet kunne gøres op.

Ilden havde brændt  ca. 5-6 cm af halmballen væk, vel at mærke kun med mekanisk hjælp. Hvis en pudset halmballevæg skulle gennem brændes, vil der efter min mening gå adskillige timer og derfor mener jeg at man ville kunne klassificere en færdig halmballe væg som mindst BD-180 eller mere (Brand Drøjt - en måling i minutter for et materiales brand modstands evne). En  evt. test som fastslår dette helt præcist, ser jeg frem til på et senere tidspunkt at lave sammen med forsikringsfolk og byggesagkyndige.

Forsikringsmanden som overværede Steens brandtest var helt lamslået over halmens brandsikkerhed og mente desuden at når husene var billigere at bygge måtte forsikrings præmien også blive lavere.

 

Vedr. bæreevne.

En af  de spændende potentialer der ligger i at bygge med halm er at det i stil med gasbeton både kan bære en tagvægt og samtidigt er isolerende, men modsat gas beton er materialet meget fleksibelt og  kan bære en enorm vægt uden at en væg bryder sammen.

Hvis en halmballe væg bliver overbelastet vil den bare sætte sig yderligere i forhold til forkomprimeringen, deformationer og direkte kollaps kræver modsat f.eks. gasbeton en enorm belastning, der er flere udenlandske tests der underbygger dette     ( BES s100-104, 142-152 )( RSSBTP s1-11 )( HSBM s41-42 )( TSBH s30-34 )( TLS2 s1, 4-5 )( TLS30 s23 ), der er ydermere et eksempel på dette med en enkelt halmballe der blev belastet med 30 ton! Ballen sank til det halve i højden men efter at belastningen var ophørt genvandt den det meste af sin oprindelige højde indenfor 24 timer ( HSBM s42 ).

På grundlag af de mange huse der er bygget selvbærende med 100 års overlevelse på de barske amerikanske sletter plus de foretagne test er der ingen tvivl om at selvbærende halmhuse også har en fremtid i Danmark.

Der er håb forude for kommende danske halmhusbyggere når det gælder  byggeansøgningerne specielt mht. selvbærende konstruktioner, da LØB´s faggruppe for ler og halmbyggeri har foranstaltet at SBI har startet et testprojekt vedr. halm og blåmuslinger.

Test projektet der koster ca. 700000 og løber over ca. 18 mdr. skal bl.a. undersøge sætninger i en færdig væg, isolering og fugt.

Læs mere om testen på http://www.eco-net.dk/halmbyg.

 

Holder man sig et stykke under den officielt fastsætte grænse på ca. 900 kg pr meter bærende væg, tager man ingen chancer.

I mit tilfælde holder jeg mig til en let spærkonstruktion ( 45*145 mm hanebåndsspær ) og et af de letteste tag materialer der findes nemlig stålpladetag med en massefylde på ca. 5,5 kg pr kvm2

Desuden har jeg valgt en taghældning på ca. 40 grader så snelast belastningen bliver minimal.

 

Forkomprimering vil sige at man presser væggene sammen for at komme den naturlige sættelse i forkøbet som ellers vil forekomme over 6-10 uger efter at taget er monteret.

Så for at spare tid og undgå risikoen for uens sættelse spænder man væggen ned mekanisk (komprimering), dette kan gøres på mange måder f.eks. tovværk, stålwire men i mit tilfælde har jeg valgt 16 mm galvaniserede gevindstænger på 1 meters længde som nedstøbes i fundamentet og forlænges efterhånden som væggen bygges op, se vedlagte tegningsmateriale.

 

Der er nogen helt elementære grundprincipper der ikke bør afviges væsentligt fra hvis man ikke vil opleve at væggene sætter sig væsentligt udover det forkomprimerede

For det første bør en bærende væg ikke overskride 3-3,5 meter i højden og ca. 8-9 meter i længden (uden enten at være brudt af en bærende væg der går vinkelret på, eller fastgjort til bærende søjle f.eks. nedgravet egetræs pæl).

For det andet bør der vælges en let tag konstruktion med let tag f.eks. stål eller aluminium tagplader, sidst men ikke mindst bør det samlede vindues areal ikke overskride 50% (personligt vil jeg ikke anbefale meget over 40% specielt hvis man bygger et aflangt hus hvor det meste af vægten hviler på de 2 længste vægge, selvfølgelig afhængigt af vægten på den samlede tagkonstruktion).

Vinduer og døre placeres min. en meter fra hjørnerne og der bør være min. 1,5 meter mellem placeringen af disse.

Problemet med de max 8-9 meter fritløbende væg har jeg løst ved at der nedstøbes trætjære behandlede egetræsstolper på hver side af indgangsdøren og glaskarnappen som væggen fastgøres til med lange trædyvler og rustfri stålwire.

Mellem garagen og huset bliver muren brudt og fastgjort til en anden vinkelret mur.

Se vedlagte tegningsmateriale.

Så på alle punkter bliver konstruktions principperne og max bæreevne overholdt, endda med særdeles gode sikkerhedsmarginer.

 

De officielle bygge forskrifter for selvbærende halmhuse i Pima county, Arizona og Californien foreskriver en max belastning på henholdsvis 360psf (2,5 psi) og 400 psf (2,77 psi) samlet tagvægt + snelast (BES s. 104+142-152).

Det giver en samlet max belastning på 878,8 og 976,5 kg pr meter bærende væg (50 cm bredde).

 

Forankringen af taget til fundamentet og komprimerings materialet skal være kraftigt dimensioneret, og det er nærliggende at kombinere disse to ting.

Kraftige gevindstænger(16mm eller mere) bør benyttes til komprimeringen, da jeg ikke mener at f.eks. Steen Møllers metode med hegnsstrammere er tilstrækkelige til den nødvendige forkomprimering på ca. 8-10%

 

Ovenfor: Steen Møllers lille selvbærende halmhus 1998. Sydfacaden.

 

Steen Møllers halmhus har senere pga. den utilstrækkelige forkomprimering (  kun ca. 2% ) i kombination med en ret tung tagkonstruktion ( samlet vægt ca. 3 1/2 ton, ca. 90 kg pr kvm2) sat sig yderlige så at den samlede sætning + komprimering nu udgør mellem 5 og 9%.

Dette kunne have været undgået ved brug af en lettere tagkonstruktion, mindre vindues areal og kraftigere forkomprimering, men det skal lige tilføjes at det var et af de første halmballehuse på dansk jord, og at det var meningen at det skulle afprøve og bryde grænserne både fordomsmæssigt, økonomisk og vægtmæssigt.

 

Skulle Bygningsmyndigheden stadig tvivle på bæreevnen på mit projekt er jeg selvfølgelig int. i at foretage en fuldskala test med  rejste vægge og tagkonstruktion plus dødvægt for at simulere snelast påvirkning.

Vedr. isolering.

Både praktisk brug og div. forsøg har vist at halmballer har særdeles gode varme isolerende egenskaber ( HSB s.38-39 )( IMFHB s.3 )(TSBH s.25-26 ).

Liggende 45 cm tykkelse giver en uværdi på ca. 0,13.

Stående   35 cm tykkelse giver en uværdi på ca. 0,14.

De næsten lige store værdier skyldes fibrenes orientering og dermed også varmeledningen, da varmetabet er størst på langs af fibrene, men dette opvejes af den større tykkelse.

Det er varmetabs værdier der placerer sig tæt på 300 mm mineraluld, og overholder minimumskravene til både sommerhuse og helårshuse med en god margin.

De gode isoleringsværdier i kombination med den manglende dampspærre og kalkmørtelens/halmens henholdsvis fugtregulerende og transporterende egenskaber, bidrager samlet til det gode indeklima og høje trivsel.

Dette understeges i høj grad af de mange positive udsagn fra beboerne i halmhusene, blandt dem finder man nok ikke mange der ville bytte med et traditionelt tæt hus.

vedr. ventilation og indeklima.

Halm er hygroskopisk, den transporterer fugt og har stor fugtregulerende / magasinerende kapacitet.

Fugten fra husets beboere opsuges af det inderste pudslag, transporteres gennem halmen og fordeles på overfladen af det yderste pudslag hvor det afgives til omgivelser.

En dampspærre i et halmhus vil være en stor fejl der kan få fatale konsekvenser for husets holdbarhed, foruden at det ville stride mod en af grundprincipperne i et halmhus - det gode indeklima!

Opvarmet vil fugttransporten altid være indefra og ud, men uopvarmet vil huset til en hvis grad indrette sig efter omgivelserne, dvs. at en evt. mindre fugttransport udefra og ind uværgeligt vil støde på dampspærren og ophobes der, dette vil igen medføre en risiko for rådangreb hvis påvirkningen er stor og længerevarende - derfor ingen dampspærre i et halmhus!

Pga. den manglende dampspærre er indeklimaet i top og behovet for ventilation og udluftning minimal sammenlignet med et traditionelt hus med dampspærre, dog monteres der selvfølgelig mekanisk udsugning i køkken / emhætte og fugtreguleret udsugning i toilet.

Tagetagen vil pga. den manglende dampspærre kræve ekstra udluftning.

Der etableres derfor udluftning via gavlene, udhæng og ventileret kipplanke forruden traditionelt undertag med ekstra udluftningshætter der normalt ikke kræves ved ståltag.

Vedr. vådrum.

Vådrummet laves med en traditionel flise beklædning på alle flader undtagen loftet, der males 3 gange med linoliemaling for at lukke for evt. fugttransport, og muren ind mod stuen mures op i glassten.

Der etableres fugtreguleret ventilator for at stabilisere luftfugtigheden.

Kravene vedr. frie afstande fra toilet, håndvaske osv. er jeg opmærksom på og disse vil selvfølgeligt blive fulgt.